Guldsmed Anette Kræn



Værksted – Atelieret, Anette Kræn, Tørresøvej 120, Agernæs 5450 Otterup er min inspirationskilde for det unikke smykke.

I atelieret vises der to årlige temaudstillinger, forår og efterår, der følges op af foredrag over temaet.

Jeg vil i atelieret kunne modtage enkeltgrupper/kunstforeninger til forskellige arrangementer, f.eks.
Værkstedsbesøg og foredrag om ædelmetaller.

Den personlige smykkeformgivning kræver mange års erfaring, en erfaring jeg synes at have opnået ved at beskæftige mig med smykkedesign i 40 år i egen butik og ved at deltage i mange internationale udstillinger.

Min formgivning er et samspil mellem mit udtryk og brugeren og bygger på guldsmedehåndværkes traditioner med brug af ædelmetaller. Jeg benytter endvidere sten, hestehår, og andre materialer, der passer til formen.

På en vis måde kan man betragte contemporary jewellery som moderne kunst, hvortil der findes samlere, og brugeren bliver således et mobilt galleri